Tanker
Den største ændring i hverdagen siden starten af pandemien

Den største ændring i hverdagen siden starten af pandemien

Mange mennesker rundt omkring i verden er påvirket af lungesygdommen COVID-19. Rundt omkring bliver der udviklet vacciner på livet løs, og folk står i kø til både at blive testet og vaccineret. For nogle grupper er udsigten til en vaccine dog en smule lang, og derfor må man ty til det eneste våben, man har mod sygdommen; håndsprit.

Fokus på sundhed

”Der er ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget”. Denne sætning kan nemt blive kastet ud i lyset af pandemien. Denne har selvfølgelig haft nogle forfærdelige konsekvenser, men den har dog også den fordel, at man i samfundet er begyndt at fokusere mere på befolkningens sundhed.

Sundhedsvæsenet i Danmark er et af de bedste, men alligevel skal de hele tiden spare og effektivisere. Under pandemien har man fået et konkret indblik i, hvordan det er at være sundhedspersonale rundt omkring i landet. Mange arbejder under så pressede vilkår, at de selv bliver nødt til at sygemelde sig.

Derudover er der kommet et langt større fokus på sundhed på skoler og arbejdspladser generelt. Det har måske før ikke været accepteret at tage en sygedag, om det så var på gymnasiet, folkeskolen eller på arbejdet. Nu er det mere acceptabelt at være syg, når man er det, og så undgå at smitte andre med i købet.

Hvorfor er håndsprit så nyttigt?

Håndsprit er blevet en del af den nye hverdag. Mange har det med sig overalt, hvor de går. Rør man ved at dørhåndtag, har man givet hånd eller føler man bare, at man trænger? Det skyldes, at corona bliver overført gennem vira i partikelform. Studier fra første bølge af pandemien viste, at disse viruspartikler kan sætte på et givent sted i op til 72 timer. For at få disse viruspartikler væk er det essentielt med håndsprit.

Får man partiklerne på hånden, gør det dog ikke så meget. Det smitter nemlig ikke gennem huden. Mennesker er derimod rigtig gode til at kløe sig selv alle mulige steder i ansigtet, hvor der er slimhinder fx øjne, næse og mund. Der skal være kontakt med en slimhinde før, at man kan optage virusset i kroppen.

God håndhygiejne har faktisk vist, at ikke kun corona bliver forebygget, men en masse andre sygdomme også gør. Den årlige sæson-influenza har stort set ikke været til stede under covid-19-pandemien grundet det store fokus på sundhed og håndsprit.

Sundhed er et af tidens største temaer. Alle de gavnlige effekter med håndsprit og sundhed i fokus har gjort at færre mennesker er blevet smittet. En børnelungesygdom er på det laveste den nogensinde er blevet målt til på grund af den gode hygiejne og hjemmedage.